Sejladsresultater og logbog

Agersø Rundt Skælskør 20/9-08

Solskin - varmt - dejligt - skønt - fantastisk - bedre end godt..

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Arvid

Ja, så gjorde vi det igen.. Slog Mixtur...

På en bagbords bane bliv vi sendt rundt om Agersø - ialt 22 både. Efter de første to mærkerundinger begyndte vinden at dale - og den nordgående strøm tog mere og mere til...
Så det endte med at SAS måtte lægge en mållinie ud vest for Agersø - men på trods af dette kom kun 3 både i mål inden for tidsfristen..
Og Alt For Tæt På var een af de 3 !!!!!!!!!!!

Romsø Rund fra Korsør 23/8-08

regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn-regn

Besætning: Morten, Jens Bror, Jens Tømrer, Jan Tiktakker og  Arvid

Storsejl, Genua og Spiler

Efter et skønt syn inden start - nemlig MiXtur's flotte spilersætning - var humøret ombord på Alt For Tæt På - helt i top. På trods af det masive regnvejr, som havde stået på fra ihvertfald kl. 0600 samme dag, så blev det en skøn-skøn sejlads.
På en bagbord bane blev vi sendt ud mod en kompasafmærkning ud for Korsør og derefter ned mod Agersø Flak.. Her nåede vi en topfart på 10,4 knob - og gps'en lå længe på over 9 knob. Efter Agersø Flak, hvor vi måtte pille spileren ned - kunne vi med glæde konstatere at vi kom nærmere og nærmere MiXtur.. Dette fartoverskud/højdeoverskud  holdt vi heldigvis op mod Korsør, og havde en helt fantastisk "slæde-sejlads" i røven af "Cejulix" en X40 fra Korsør med Bo Pedersen bag roret/rattet.
Det lykkedes os at hænge med på deres hækbølge, således at vi ihvertfald fik en knobs ekstra fart... men vi var også mere end tæt på  - vi var næsten "Alt For Tæt På"  - for til tider var afstanden fra vores stævn til deres hæk mindre end 50 cm .. ... - og vi sejlede atltså omkring 9 knob..

Onsdag d. 16. juli 2008

Besætning: Morten og Jens Bror

Storsejl og Fok

Det blæste en 6-7-8 m/s inden starten, og banen S3 blev valg.
Ca 8 min. inden vi skulle starte, smadrede vi pludselig en af blokkene i det ene bagstag. Ned med sejlene - og ind mod havnen. Men pludselig kom jeg i tanke om, at vi vist havde en reserver i skuffen.
Den blev skiftet, og vi nåede til start kun ca 2 min for sent.

Så gik det ellers med slæk på ned til 1. mærke - men - da vi runde og skulle hale hjem på sejlene, så kunne vi ikke hale hjem i bomudhalet.
Under al den tumult med den ødelagte bagstagsblok, var vognen til bomudhalet kommet så langt frem, at den sad ubehjælpelig fast...
Det betød så, at vi måtte krydse i tiltagende vind med et hult-hult  storsejl.

Så begyndte det ellers at blæse op. Vinden drejede 20 grader og steg til 16-18 m/s. Samtidig opdagede jeg, at der var kommet en lille revne i storsejlet - ud for sejlmærket.
Så blev det besluttet at vende næsen hjem mod havnen 16-18 m/s med et hult storsejl og kun 2 mand ombord - er altså ikke en go' kombination.
Men det var vi ikke de eneste, som gjorde..
Der var startet 5 både:
Diana, Guggi, Lima II, Alt For Tæt På og Katrine.
Men det var kun Katrine som gennemførte

onsdag 9. juli 2008

Den 8. onsdagssejlads
Besætning: Morten, Jens Bror, Jens Tømrer og Jan Tiktakker

Storsejl, Genua og Spiler

Vinden var svag op til starten, så det blev bestemt at der skulle startes på afkortet banen. Der var mødt 6 både op til start:
Katrine - Folkebåd - John Muushardt
Guggi - Granada 23 - Knud Hansen
??? - Granada 27 - Tommy ??
Lima II - Maxi 999 - Svend Åge Jensen
Alt For Tæt På - Matcher 31 - Morten  (ego)
Diana - Dufour 365 - Bjarne Hansen

Vinden var lidt  friskere end antaget - så det havde ikke været nødvendigt at sejle på afkortet bane.
Men - vi havde kryds på første ben, og valgte at gå ind under Reersø - af hensyn til strømmen - og nåede da også at overhale et par både inden første mærke.
Satte spileren efter mærkerundingen, og det var meget hård skæring (heldigvis ikke så meget vind- så det gik). Rundede 2. mærke lige bag ved Lima II, og havde derefter en indædt kamp med dem - op mod mållinien.
Dette indebar desværre, at vi mistede overblikket, således at Folkebåden og Granada 27'eren kom foran os i mål - selvom vi egentlig burde have været foran dem.
Men sådan går det, når man kun focuserer på en enkelt båd og luffer op -med hvad deraf følger... Men sjovt var det nu - og alligevel lærrerigt.
Det blev til en placering som nr. 3 - ud af 6 både.

onsdag d. 28/6-2008

Årets 6. onsdagssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Tiktakker

Endnu engang ville vinden ikke blæse....
Der var igen-igen-igen mellem nul og vacum
Og der var endda 8 både til start !!!!!!

Men på vej mod første mærke faldt vinden til absolut ingenting - og med lidt modstrøm - var det håbløst....

Så - efter en kontakt bådene imellem, sejlede alle bådene til Musholm, hvor vi fik en kop øl eller kaffe - for derefter at returnere til Reersø

onsdag d.18/6-2008

Årets . onsdagssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Tiktakker

Storsejl, Genua 1 og Spiler

Vinden kom fra wsw med 4- m/s.

For første gang fik vi ikke en 1. plads - men måtte nøjes med en placering som nr. 2.
Sejren gik velfortjent til "Diana"

6 deltagende både  - .
Placering: Nr. 2.

Onsdag 4/6-2008

Første onsdagssejlads efter FynCup'en..
Vi har fået tømt og ordnet skivet.

Besætning: Morten, Jens Bror og Jens Tømrer

Storsejl, Genua 1 og spiler

Vinden var for en gangs skyld tilstede... 5-8 m/s fra øst.
Skønt vejr, men desværre kun 3 deltagende både

Placering: Nr. 1
- ca. 5 min før nr. 2.
3 deltagende både

Søndag d. 25. maj 2008

Træningssejlads

Besætning: Morten, Jens Bror, Tiktakker og Arvid

Storsejl, Genuar 1 og Spiler

Endnu en træningstur i næsten perfekt vejr.
Vinden stod i øst-sydøst men vekslede en del op og ned i styrke.
Vi tog afsted  mod Romsø - og fik kort efter afgang sat spileren.
Fik bommet lidt, men vinden var meget vekslende i både retning og styrke, så vi endte med at runde Elefantgrunden, tog spileren ned, og krydsede derefter hjem mod Reersø.
Strømmen var virkelig stærk i Storebælt. Løb med op til 2 knob mod nord.
En ellers skøn tur - som lover godt for Fyn Cup'en

Onsdag 21.maj 2008

Årets 3. onsdagssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Tiktakker

Vinden var igen-igen mellem nul og vacum - kom dog i perioder op på ca. 2-3 m/s fra lidt skiftende retninger.

6 deltagende både  - som sejlede på afkortet bane.
Placering: Nr. 1 - ca. 20 min før nr. 2.
6 deltagende både - hvoraf en udgik.

Søndag d. 18. maj

Træningssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror, Tiktakker, Arvid og Simone

Igen et fantastisk vejr. 6-8 m/s fra NV og W.
Spilerskæring fra start - helt ned til Storebæltsbroen.
Derefter bidevind op til lidt syd for Mullerup.

Her aftalte vi, at vi ville lave en "blærerøvs-vending" helt inde i bunden af Mullerup Havn.
Lavede et par prøvevendinger, så alle var helt oppe på mærkerne (der er ikke plads til at noget går galt).
Kursen blev sat på havneindløbet, alle var helt oppe på mærkerne - vi løb imellem 6,0 og 6,5 knob og nærmede os den nordre mole - perfekt - vi var midt i sejlindløbet - og HOV - BREMS - STOP - vi tog bunden (heldigvis sandbund) !!!!!
Alle vælter forover - men heldigvis ingen alvorlig skader - og vi får vendt skivet med det samme - og kan sejle ud igen.
Der var simpelthen ikke vand nok - har senere fået at vide, at der ikke har været uddybet i flere år.. Hvis man skal ind, skal man sejle helt klods op af den søndre stenmole.
Så stod den ellers på vendinger og vendinger hjem til Reersø.

Igen en skøn tur på vandet

Onsdag d. 14.maj 2008

Årets 2. onsdagssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Tiktakker

Vinden var igen mellem nul og vacum - kom dog i perioder op på ca. 2-3 m/s fra lidt skiftende retninger.

6 deltagende både  - som sejlede på afkortet bane.
Placering: Nr. 1

Søndag d. 11. maj 2008

Træningssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Tiktakker

Vejret var perfekt 6-8 m/s fra NV, så den stod på spilerbomninger -spilerbomninger - og så nogle flere spilerbomninger.. ned til Stillinge Strand.
Herefter gik det hjemad mod Reersø med kryds-kryds-kryds og så lidt kryds.
En fantastisk skøn og dejlig tur på fladt vand - og loggen toppede omkring 8,5 knob...

Onsdag d. 7. maj 2007

Årets første lokale onsdagssejlads

Besætning: Morten, Jens Tømrer, Jens Bror og Tiktakker

Vinden var mellem nul og vacum - kom dog i perioder op på ca. 2-3 m/s fra lidt skiftende retninger.

6 deltagende både  - som sejlede på afkortet bane.
Placering: Nr. 1 - Vi kom i mål over en time før nr. 2 !!!! - og de resterende 4 opgav..
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE